| [[Fil:Lillian.jpg|thumb|543px|right|'''Lillian Virginia Mountweazel''' ses her med sit [[karakter]]istiske [[Kamera|Rolleiflex]] [[på]] <s>[[Hamborg|Reperbahn]]</s> [[Man]][[hat]]tan, hvor hun havde [[stor]]e [[problem]]er med at finde [[fri]]tstående [[post]][[kasser]]. Et par springvand fandt hun dog]]'''Lillian Virginia Mountweazel''' (født [[søndag]] [[25. oktober]] [[1942]] - død [[lørdag]] [[19. maj]] [[1973]]) var en [[amerika]]nsk [[foto]]graf, som blev kaldt "Amerikas svar på [[Leni Riefenstahl]]"<ref>(selv om [[ingen]] havde stillet netop dét [[spørgsmål]])</ref>.<br />Allerede som fire-årig var [[lille]] ''Lillian'' i gang med sin faders [[Ko]]dak [[Instagram|instamatic]],<ref>En forløber for [[iPhone]]n, men ''[[ud]]en'' [[telefon]]delen</ref> og hun udviklede sin teknik til perfektion, så hun som 21-årig reelt havde [[monopol]] på at [[foto]]gra[[fe]]re [[Springfield|spring]][[vand]] [[og]] [[fri]]tstående [[post]][[kasser]] i hele delstaten ''Ohio''.<ref>svarer til [[Herning]] [[i]] [[Danmark]]</ref><br />I [[1963]] blev ''Mountweazel'' [[kendt]], da hun fik [[offentlig]]g[[jo]]rt [[en]] [[række]] [[port]]rætter [[af]] [[børnelokker]]e og deres ofre i ''Syd Sierra Miwok-området'' året før.<ref>Lillian havde en [[vis]] [[succes]] med salg af billederne til det [[lok]]ale [[politi]], men ellers var interessen blandt [[pub]]likum [[ring]]e</ref><br />Året efter blev hun tildelt offentlige tilskud til at lave en række foto-essays om [[lommetyve]]ne [[på]] [[New York]]s [[bus]]ser,<ref>Hun fik stjålet [[fire]] [[kam]]eraer, [[to]] [[lys]][[mål]]ere, sine [[høj]]hæ[[led]]e [[sko]] og et par [[trusser]] under udførelsen af denne opgave</ref> [[tyv]]erier [[fra]] [[dyr]]e[[kirke]]gårdene [[i]] [[Paris]] og [[hjemme]][[lav]]ede [[post]]k[[as]]ser [[i]] [[amerika]]nske [[land]]distrikter.<ref>Flere af hendes [[billede]]r hænger i dag på [[mus]]eer [[verden]] [[over]], bl.a. på ''MoMa'' i [[New York]]</ref> [[Foto]]serien med postkasserne var en [[stor]] [[succes]], så den blev udstillet i [[udlandet]] og offentliggjort i magasinet ''Flags Up!'' ([[1972]]).<ref>"''Communicating by Semaphore''", Harvard University Press, [[1973]]</ref><br />''Mountweazel'' [[om]]kom i 1973 [[under]] [[op]][[tag]][[el]]serne af nogle [[eks]]p[[lo]]de[[ren]]de [[bræ]]ndeovne på en [[mark]] i ''New Jersey'',<ref>[[Benzin]] er ''ikke'' velegnet til tændvæske, ejheller [[Gas|æter]]</ref> som hun var i gang med for ''Combustible Magazine''. Hun efterlod sig en [[anonym]] [[ægte]]m[[and]] og to [[Fake news|fiktive]] [[børn]],<ref>[[mand]]ens [[navn]] var ''Bangs O'Reilly''</ref> ''Kim og Dot'', begge piger.<ref>De kom begge på et [[i]][[magi]][[nær]]t [[børnehjem]], efter deres mors [[ulykke]]</ref> | | [[Fil:Lillian.jpg|thumb|543px|right|'''Lillian Virginia Mountweazel''' ses her med sit [[karakter]]istiske [[Kamera|Rolleiflex]] [[på]] <s>[[Hamborg|Reperbahn]]</s> [[Man]][[hat]]tan, hvor hun havde [[stor]]e [[problem]]er med at finde [[fri]]tstående [[post]][[kasser]]. Et par springvand fandt hun dog]]'''Lillian Virginia Mountweazel''' (født [[søndag]] [[25. oktober]] [[1942]] - død [[lørdag]] [[19. maj]] [[1973]]) var en [[amerika]]nsk [[foto]]graf, som blev kaldt "Amerikas svar på [[Leni Riefenstahl]]"<ref>(selv om [[ingen]] havde stillet netop dét [[spørgsmål]])</ref>.<br />Allerede som fire-årig var [[lille]] ''Lillian'' i gang med sin faders [[Ko]]dak [[Instagram|instamatic]],<ref>En forløber for [[iPhone]]n, men ''[[ud]]en'' [[telefon]]delen</ref> og hun udviklede sin teknik til perfektion, så hun som 21-årig reelt havde [[monopol]] på at [[foto]]gra[[fe]]re [[Springfield|spring]][[vand]] [[og]] [[fri]]tstående [[post]][[kasser]] i hele delstaten ''Ohio''.<ref>svarer til [[Herning]] [[i]] [[Danmark]]</ref><br />I [[1963]] blev ''Mountweazel'' [[kendt]], da hun fik [[offentlig]]g[[jo]]rt [[en]] [[række]] [[port]]rætter [[af]] [[børnelokker]]e og deres ofre i ''Syd Sierra Miwok-området'' året før.<ref>Lillian havde en [[vis]] [[succes]] med salg af billederne til det [[lok]]ale [[politi]], men ellers var interessen blandt [[pub]]likum [[ring]]e</ref><br />Året efter blev hun tildelt offentlige tilskud til at lave en række foto-essays om [[lommetyve]]ne [[på]] [[New York]]s [[bus]]ser,<ref>Hun fik stjålet [[fire]] [[kam]]eraer, [[to]] [[lys]][[mål]]ere, sine [[høj]]hæ[[led]]e [[sko]] og et par [[trusser]] under udførelsen af denne opgave</ref> [[tyv]]erier [[fra]] [[dyr]]e[[kirke]]gårdene [[i]] [[Paris]] og [[hjemme]][[lav]]ede [[post]]k[[as]]ser [[i]] [[amerika]]nske [[land]]distrikter.<ref>Flere af hendes [[billede]]r hænger i dag på [[mus]]eer [[verden]] [[over]], bl.a. på ''MoMa'' i [[New York]]</ref> [[Foto]]serien med postkasserne var en [[stor]] [[succes]], så den blev udstillet i [[udlandet]] og offentliggjort i magasinet ''Flags Up!'' ([[1972]]).<ref>"''Communicating by Semaphore''", Harvard University Press, [[1973]]</ref><br />''Mountweazel'' [[om]]kom i 1973 [[under]] [[op]][[tag]][[el]]serne af nogle [[eks]]p[[lo]]de[[ren]]de [[bræ]]ndeovne på en [[mark]] i ''New Jersey'',<ref>[[Benzin]] er ''ikke'' velegnet til tændvæske, ejheller [[Gas|æter]]</ref> som hun var i gang med for ''Combustible Magazine''. Hun efterlod sig en [[anonym]] [[ægte]]m[[and]] og to [[Fake news|fiktive]] [[børn]],<ref>[[mand]]ens [[navn]] var ''Bangs O'Reilly''</ref> ''Kim og Dot'', begge piger.<ref>De kom begge på et [[i]][[magi]][[nær]]t [[børnehjem]], efter deres mors [[ulykke]]</ref> |