|
|
(16 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) |
Linje 1: |
Linje 1: |
|
| |
|
|
| |
|
| '''Berlingske Tidende''' hed oprindeligt [[De gode gamle dage|''Extraordinaire Relationer'']] og blev håndskrevet i fem eksemplarer af bogtrykker [[Joakim von And|Joachim Wiebrandt]] fra Mikkeldag 1721. Ved ''Wiebrandts'' pludselige død solgte hans enke - på Mortensaften i 1748 - [[avis]]privilegiet for to [[Rig]]s[[da]]ler til en [[pølse]][[tysk]]er, ''Ernsto Heinrich von Berlingo''. Fra Sankt Hans Aften<ref>En [[regn]][[fuld]] [[mandag]]</ref> året efter (1749) fik [[Opel|Berlingo]] tilladelse til ligeledes at [[hånd]]prente "''[[Avis]]er, dandske, tydske, frandske og [[sanskrit]] og med dertil hørende [[Reklame|Notifikationer]]''", men med et ''aber dabei''<ref>Et ukendt [[tysk]] udtryk; betydning ukendt</ref>: "''dog skal han ved sin hals være tilforbunden ei at lade [[noget]] [[Porno|usømmeligt]] i deece Aviser tilflyde''". [[Wii|Wiebrandt]] købte en grund i [[Pil]]estræde i det indre [[København]], hvor han opførte en komplet hus i rokokostil med gamle stuer og en ''rædsom''<ref>Ca. 15 procent af medarbejderne led af kronisk kolera, tyfus og [[tynd mave]]</ref> kantine. Sådan gik det så på bedste beskub i 200 år. | | '''Berlingske Tidende''' hed oprindeligt [[De gode gamle dage|''Extraordinaire Relationer'']] og blev håndskrevet i fem eksemplarer af bogtrykker [[Joakim von And|Joachim Wiebrandt]] fra Mikkeldag 1721. Ved ''Wiebrandts'' pludselige død solgte hans enke - på Mortensaften i 1748 - [[avis]]privilegiet for to [[Rig]]s[[da]]ler til en [[pølse]][[tysk]]er, ''Ernsto Heinrich von Berlingo''. Fra Sankt Hans Aften<ref>En [[regn]][[fuld]] [[mandag]]</ref> året efter (1749) fik [[Opel|Berlingo]] tilladelse til ligeledes at [[hånd]]prente "''[[Avis]]er, dandske, tydske, frandske og [[sanskrit]] og med dertil hørende [[Reklame|Notifikationer]]''", men med et ''aber dabei''<ref>Et ukendt [[tysk]] udtryk; betydning ukendt</ref>: "''dog skal han ved sin hals være tilforbunden ei at lade [[noget]] [[Porno|usømmeligt]] i deece Aviser tilflyde''". [[Wii|Wiebrandt]] købte en grund i [[Pi]]lestræde i det [[ind]]re [[København]], hvor han opførte et komplet hus i rokokostil med gamle stuer og en ''rædsom''<ref>Ca. 15 procent af medarbejderne led af kronisk kolera, tyfus og [[tynd mave]]</ref> kantine. Sådan gik det så på bedste beskub i 200 år. |
|
| |
|
| ==Nyere tid== | | ==Nyere tid== |
| Da [[avis]]driften havde en nedgangsperiode [[under]] [[2. Verdenskrig]], gik ''Wiebrandt''<ref>Som, besynderligt nok, stadig var i live</ref> hen til [[Maersk|AP Møller]] og foreslog, at de gik ind i [[in]]ter[[nat]][[ion]][[al]] [[våben]]handel sammen. Dette var ''Arnold Piotr'' helt med på, og syndikatet tjente styrtende med [[blod]][[penge]] på salg af rifler og [[kanon]]er til [[Afrika]] og [[andre]] oversøiske territorier. | | Da [[avis]]driften havde en nedgangsperiode [[under]] [[2. Verdenskrig]], gik ''Wiebrandt''<ref>Som, besynderligt nok, stadig var i live</ref> hen til [[A. P. Møller|AP Møller]] og foreslog, at de gik ind i [[in]]ter[[nat]][[ion]][[al]] [[våben]]handel sammen. Dette var ''Arnold Piotr'' helt med på, og syndikatet tjente styrtende med [[blod]][[penge]] på salg af rifler og [[kanon]]er til [[Afrika]] og [[andre]] oversøiske territorier. |
| [[ | | |
| Penge]][[tanke]]n blev efterhånden så stor at det vakte kapitalinvesteringsfondenes udelte opmærksomhed. Den mest ''skruppelløse''<ref>Skrupler er en slags samvittighed</ref> af disse, ''Mequomme'',<ref>[[græsk]] for [[vampyr]]</ref> fik ''Wiebrandt'' umynddiggjort og rykkede derefter til [[Pi]]lestræde, hvor de med et hold specialister fik lænset [[alle]] [[værdi]]er [[ud]] af ''Berlingske Tidende''.<ref>[[Her]][[under]] medarbejdernes [[pension]]er, [[privat]]e [[op]]sparinger og [[efterløn]]</ref> Kort efter indgav ''Mequommes'' [[Stratego|stråmand]], [[Flæsk]]e [[Kniv|Knud]],<ref>En [[fed]]laden [[Transseksualitet|transvestit]]</ref> en konkursbegæring, og avisen lukkede [[onsdag]]en efter. | | [[Penge]][[tanke]]n blev efterhånden så stor at det vakte kapitalinvesteringsfondenes udelte opmærksomhed. Den mest ''skruppelløse''<ref>Skrupler er en slags samvittighed</ref> af disse, ''Mequomme'',<ref>[[græsk]] for [[vampyr]]</ref> fik ''Wiebrandt'' umynddiggjort og rykkede derefter til [[Pi]]lestræde, hvor de med et hold specialister fik lænset [[alle]] [[værdi]]er [[ud]] af ''Berlingske Tidende''.<ref>[[Her]][[under]] medarbejdernes [[pension]]er, [[privat]]e [[op]]sparinger og [[efterløn]]</ref> Kort efter indgav ''Mequommes'' [[Stratego|stråmand]], [[Flæsk]]e [[Kniv|Knud]],<ref>En [[fed]]laden [[Transseksualitet|transvestit]]</ref> en konkursbegæring, og avisen lukkede [[onsdag]]en efter. |
|
| |
|
| ==Tantenoter== | | ==Tantenoter== |
| <references> | | <references /> |
|
| |
|
| [[Kategori:Ting på papir]] | | [[Kategori:Ting på papir]] |
| | [[Kategori:Aviser]] |
Berlingske Tidende hed oprindeligt Extraordinaire Relationer og blev håndskrevet i fem eksemplarer af bogtrykker Joachim Wiebrandt fra Mikkeldag 1721. Ved Wiebrandts pludselige død solgte hans enke - på Mortensaften i 1748 - avisprivilegiet for to Rigsdaler til en pølsetysker, Ernsto Heinrich von Berlingo. Fra Sankt Hans Aften[1] året efter (1749) fik Berlingo tilladelse til ligeledes at håndprente "Aviser, dandske, tydske, frandske og sanskrit og med dertil hørende Notifikationer", men med et aber dabei[2]: "dog skal han ved sin hals være tilforbunden ei at lade noget usømmeligt i deece Aviser tilflyde". Wiebrandt købte en grund i Pilestræde i det indre København, hvor han opførte et komplet hus i rokokostil med gamle stuer og en rædsom[3] kantine. Sådan gik det så på bedste beskub i 200 år.
Nyere tid
Da avisdriften havde en nedgangsperiode under 2. verdenskrig, gik Wiebrandt[4] hen til AP Møller og foreslog, at de gik ind i international våbenhandel sammen. Dette var Arnold Piotr helt med på, og syndikatet tjente styrtende med blodpenge på salg af rifler og kanoner til Afrika og andre oversøiske territorier.
Pengetanken blev efterhånden så stor at det vakte kapitalinvesteringsfondenes udelte opmærksomhed. Den mest skruppelløse[5] af disse, Mequomme,[6] fik Wiebrandt umynddiggjort og rykkede derefter til Pilestræde, hvor de med et hold specialister fik lænset alle værdier ud af Berlingske Tidende.[7] Kort efter indgav Mequommes stråmand, Flæske Knud,[8] en konkursbegæring, og avisen lukkede onsdagen efter.
Tantenoter