|
|
(92 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) |
Linje 1: |
Linje 1: |
| {{joke}}
| | [[Fil:Soelv.jpg|thumb|right|300px|Sølv er guldets albino-ven. Hellig visse steder, men knap så meget værd i resten af [[Verden]],]] |
| {{Grundstofboks
| | '''Sølv''' ([[latin]]: ''argumentum'') er det grundstof, som mange får overrakt på andenpladsen af podiet.Det blev fundet af den geniale kemiker [[B. S. Christiansen]], som på et vildspor med [[Bubber]], slog en af sine tænder ud og opdagede, at den var lavet af sølv. <br> |
| |Atomnr=47
| | Argumentum har det [[Kemisk symbol|kemiske symbol]] '''Ag''': Opkaldt efter A. G. Christiansen der altid vandt sit argument i en samtale. |
| |ForrigeStof=[[Palladium]]
| |
| |Navn=Sølv
| |
| |NæsteStof=[[Cadmium]]
| |
| |StofOver=[[Kobber|Cu]]
| |
| |Symbol=Ag
| |
| |StofUnder=[[Guld|Au]]
| |
| |Billede=Ag,47.jpg
| |
| |Udseende=Skinnende hvidt metal.
| |
| |Navneliste=Sølv
| |
| |Masse=107,8682 | |
| |Serie=[[Overgangsmetal]] | |
| |Gruppe=[[11 (tal)|11]] | |
| |Periode=[[5 (tal)|5]]
| |
| |Blok=[[d-blok]]
| |
| |eKonfig=[[[Krypton|Kr]]] 4d<sup>10</sup> 5s<sup>1</sup>
| |
| |eSkaller=2, 8, 18, 18, 1
| |
| |Atomradius=160
| |
| |KovalentRadius=153
| |
| |VdWRadius=172
| |
| |Kemiske=Ja
| |
| |OxTrin=1 ([[amfoterisk]] oxid)
| |
| |Elektroneg=1,93
| |
| |Fysiske=Ja
| |
| |Tilstand=[[Fast form|Fast]]
| |
| |Krystalstruktur=[[Kubisk fladecentreret]]
| |
| |Massefylde=10,49
| |
| |MassefyldeVæske=9,320
| |
| |Smeltepkt=1234,93[[Kelvin|K]] / 961,78
| |
| |Kogepkt=2435[[Kelvin|K]] / 2162
| |
| |Smeltevarme=11,28
| |
| |Fordampningsvarme=250,58
| |
| |Varmekapacitet=(25°C) 25,350
| |
| |Varmeledning=429
| |
| |Varmeudvidelse=18,9 μ[[Meter|m]]/m·K
| |
| |Resistivitet=15,87 n[[Ohm|Ω]]·m
| |
| |MagnetEgen=[[Diamagnetisme|Diamagnetisk]]
| |
| |Mekaniske=Ja
| |
| |YoungsModul=83
| |
| |ForskydModul=30
| |
| |KompresModul=100
| |
| |Poissons=0,37
| |
| |HårdhedMohs=2,5
| |
| |HårdhedVickers=251
| |
| |HårdhedBrinell=24,5
| |
| |ID=Ja
| |
| |CAS-nummer=7440-22-4
| |
| |E-nummer=E-174
| |
| }}
| |
| '''Sølv''' ([[latin]]: ''argumentum'') er det grundstof, som mange får overrakt på andenpladsen af podiet.Det blev fundet af den geniale kemiker B. S. Christiansen, som på et vildspor med Bubber, slog en af sine tænder ud og opdagede, at den var lavet af sølv. Argumentum har det [[Kemisk symbol|kemiske symbol]] '''Ag''': Opkaldt efter A. G. Christiansen der altid vandt sit argument i en samtale. Sølv er også giftigt for ikke svenskere da den kan forsage pølseforgiftning. A. G. Christiansen plejede at give folk med bedre argumenter en ham pølseforgiftning. | |
|
| |
|
| '''ALAA ELSKER BARE GUZ I NUMSEN'''
| | Sølv er også giftigt for ikke [[svensker]]e da den kan forsage pølseforgiftning. A. G. Christiansen plejede at give folk med bedre argumenter en ham pølseforgiftning. |
|
| |
|
| == Forekomst og udvinding == | | == Egenskaber == |
| [[Billede:SilverOreUSGOV.jpg|thumb|right|200px|Sølvholdigt mineral. Mønten er en amerikansk cent, der er på størrelse med danske [[25 øre|25]]- og [[50 øre|50-ører]].]]
| |
| [[Billede:03414 silver Cobalt-Ontario.jpg|thumb|left|120px|Frit sølv og sølvholdige mineraler findes ofte sammen med kobber.]]
| |
| Sølv findes i naturen dels som "frit", metallisk sølv, ofte "i selskab" med andre stoffer som [[svovl]], [[arsen]], [[antimon]] og [[klor]], samt i kemisk forbindelse med andre stoffer i forskellige [[mineral]]er. Den væsentligste kilde til sølv er [[malm]]e af kobber, [[nikkel]], guld, bly og [[zink]], som udvindes i [[Mexico]], [[Peru]], [[Kina]] og [[Australien]]. I Peru og Mexico har man udvundet sølv siden [[1546]].
| |
|
| |
|
| Sølv udvindes også som et "biprodukt" af udvindingen af andre metaller, herunder kobber og [[bly]]. Kommerciel finsølv har almindeligvis en renhed på 99,9%, men fås også i en renhed op til 99,999%. | | Sølv er det aller mest sexede metal (bortset fra [[guld]], men det er æder gudsaxme også bare hot!), som primært bliver brugt som-delfin føde, selvom de faktisk ikke synes det smager særligt godt. Dets lyse farve skyldes metallets gode evne til at kaste med [[lys]] (det har faktisk vundet OL i lyskast). Sølv indtager også rekorden blandt alle metaller i både hækkeløb og symbolsk slagtning af duer på [[Strøget]]. |
|
| |
|
| == Historie ==
| | Sølv reagerer ikke med noget som helst, fordi det ikke kan lide andre grundstoffer særligt godt, men sådan har det ikke altid været; engang var sølv og guld gode venner, men så begyndte guld at blære sig med sin nye chick han havde fundet i en natclub som i øvrigt er lukket. |
| Sølv er et meget værdifuldt og bliver udvindet fra Tysk øl. Det var den geniale amerikanske forsker B. S. Christiansen der i 1437. Sølv fremstilles ved en simpel process. Du tager en fuld svensker med en promille på 5.0 (S) og får ham til at drikke en liter Tysk kvalitets øl (ØL). Så giver du ham en vasker med Vanish oxiaction(V) og vupti så har du sølv. Også beskrevet i formelen. | |
| S+ ØL+ V = SØLV.
| |
| Nogen andre amerikaner prøvede forgæves at brug Budweiser som erstatning af Tysk kvalitets øl, men dette førte til dødsfald hos de fulde svenskere, så man droppede den nye fremgangsmåde hurtigt.
| |
|
| |
|
| === Prisen på sølv ===
| | Sølv angribes af atmosfærisk luft. Dette gør sølv mat, og holder fremstillingen af Brasso i live. |
| [[Billede:Silver - world production trend.svg|thumb|right|200px|Verdensproduktionen af sølv de seneste 100 år. Klik for større billede.]]
| |
| Vægt for vægt ligger sølv prismæssigt mellem det cirka 70 gange billigere kobber, og det cirka 50 gange dyrere guld. Indtil de store forekomster i "den nye verden" i [[Nordamerika|nord]]- og [[Sydamerika]] blev opdaget, var sølvprisen højere; mellem en sjettedel og en tolvtedel af prisen på guld. I løbet af de sidste 100 [[år]] har prisen svinget voldsomt som følge af blandt andet skiftende [[industri]]elle behov. I [[1980]] nåede sølvprisen rekordhøjder med 49,45 [[amerikanske dollar]] per [[troy ounce]], men ved udgangen af [[2001]] var prisen for samme mængde faldet til blot 4,15 dollars, for så at stige igen til 15,21 $/ounce i [[maj]] [[2006]].
| |
|
| |
|
| == Symbolik == | | ==Anvendelse== |
| [[Billede:Silver-symbol.png|thumb|left|Det [[alkymi]]stiske symbol for sølv]]
| | Sølv anvendes primært til industrielle formål, og bruges i fremstillingsindustien til: |
| Sølv forbindes med [[måne]]n, på grund af farven, og dermed med måneguddommene og hører til [[Jomfru Maria]]. | |
|
| |
|
| Det blev tidligere forbundet med borgerlig velstand.
| | * [[Sølvfisk]] |
| | * [[Søløve|Sølvløver]] |
| | * Plumber |
| | * Sølvringe |
| | * Medaljer til den første taber<ref>Altså ham som kommer lige efter den sidste vinder.</ref> |
|
| |
|
| I [[Mexico]] kaldtes det hvidt gøgemøg og betragtedes som månegudens udsondring.
| | Grundet sølvs relativt gode ledningsevne, bruges det også i [[højttaler]]e, men grundet den relativt hurtige erodering, kan disse højttalere kun anvendes steder, hvor der ikke forekommer atmosfærisk luft. |
|
| |
|
| I [[alkymi]]stiske tekster forbindes sølv med måneguden [[Luna]].
| | ==Sølvnoter== |
| | <references/> |
|
| |
|
| Romerske [[præst]]er gravede sølvstatuer ned for at holde [[barbar]]folket borte. I [[folketro]]en anså man sølv som [[dæmon]]-afværgende. Sølvkugler i [[gevær]]er kunne såre og dræbe vejrhekse.
| | [[Kategori:Ting man putter i munden]] |
| | |
| Det ældste sølvfund i Norden er [[Gundestrupkedlen]] fra [[Himmerland]], som vejer næsten 9 kg.
| |
| | |
| I [[drømmetydning|drømme]] symbol på positive kvindelige værdier, i mænds drømme for [[anima]]en. I [[aura]]en repræsenterer sølv stor styrke, original og rensende kraft.
| |
| | |
| [[Astrologi]]sk hører sølv til [[stjernetegn]]et [[Krebsen (stjernetegn)|krebsen]].
| |
| | |
| [[Heraldik|Heraldisk]] er sølv som regel synonymt med [[hvid]] - dog ses de to undertiden som hver sin [[tinktur]] i [[Den Iberiske Halvø|iberisk]] heraldik.
| |
| | |
| Nummer to i de [[Olympiske Lege]] og ved mesterskaber får sølvmedaljer.
| |
| | |
| [[Sølvbryllup]] afholdes efter 25 års ægteskab.
| |
| | |
| == Isotoper af sølv ==
| |
| Naturligt forekommende sølv består for 51.839 procents vedkommende af [[isotop]]en <sup>107</sup>Ag, og 48.161 procent af isotopen <sup>109</sup>Ag. Dertil kendes 28 [[Radioaktivitet|radioaktive]] sølvisotoper, hvoraf <sup>105</sup>Ag (med en [[halveringstid]] på 41,29 [[døgn]]), <sup>111</sup>Ag (halveringstid 7,45 døgn) og <sup>112</sup>Ag (halveringstid 3,13 [[time]]r) er de mest "langlivede". De øvrige sølvisotoper har alle halveringstider på mindre end en time, og de fleste under 3 [[minut]]ter. Dertil findes der talrige [[Nuklear isomer|nukleare isomerer]] af sølv, hvoraf <sup>108m</sup>Ag har den længste halveringstid; 418 år.
| |
| | |
| == Se også ==
| |
| {{Søsterlinks
| |
| |emne=Sølv
| |
| |commons=Category:Silver
| |
| |wikt=sølv}}
| |
| *[[Guld]]
| |
| *[[Platin]]
| |
| | |
| == Kilder/henvisninger ==
| |
| *[[Lexopen]]
| |
| | |
| [[Kategori:Overgangsmetaller]]
| |
| [[af:Silwer]]
| |
| [[am:ብር (ብረታብረት)]]
| |
| [[ar:فضة]]
| |
| [[ast:Plata]]
| |
| [[az:Gümüş]]
| |
| [[be:Серабро]]
| |
| [[bg:Сребро]]
| |
| [[bn:রূপা]]
| |
| [[bpy:প্রাটা]]
| |
| [[bs:Srebro]]
| |
| [[ca:Plata]]
| |
| [[ceb:Pilak]]
| |
| [[co:Argentu]]
| |
| [[cs:Stříbro]]
| |
| [[cv:Кĕмĕл]]
| |
| [[cy:Arian (elfen)]]
| |
| [[de:Silber]]
| |
| [[diq:Sêm]]
| |
| [[el:Άργυρος]]
| |
| [[en:Silver]]
| |
| [[eo:Arĝento]]
| |
| [[es:Plata]]
| |
| [[et:Hõbe]]
| |
| [[eu:Zilar]]
| |
| [[fa:نقره]]
| |
| [[fi:Hopea]]
| |
| [[fr:Argent]]
| |
| [[fur:Arint]]
| |
| [[ga:Airgead (dúil)]]
| |
| [[gan:銀]]
| |
| [[gd:Airgead (meatailt)]]
| |
| [[gl:Prata]]
| |
| [[gn:Itatĩ]]
| |
| [[gu:ચાંદી]]
| |
| [[gv:Argid (elmint)]]
| |
| [[hak:Ngiùn]]
| |
| [[he:כסף (יסוד)]]
| |
| [[hi:रूप्यम्]]
| |
| [[hr:Srebro]]
| |
| [[ht:Ajan]]
| |
| [[hu:Ezüst]]
| |
| [[hy:Արծաթ]]
| |
| [[id:Perak]]
| |
| [[io:Arjento]]
| |
| [[is:Silfur]]
| |
| [[it:Argento]]
| |
| [[ja:銀]]
| |
| [[jbo:rijno]]
| |
| [[jv:Perak]]
| |
| [[ka:ვერცხლი]]
| |
| [[kn:ಬೆಳ್ಳಿ]]
| |
| [[ko:은]]
| |
| [[ksh:Silber]]
| |
| [[ku:Zîv]]
| |
| [[kv:Эзысь]]
| |
| [[la:Argentum]]
| |
| [[lb:Sëlwer]]
| |
| [[li:Zèlver]]
| |
| [[lt:Sidabras]]
| |
| [[lv:Sudrabs]]
| |
| [[mi:Kawata]]
| |
| [[mk:Сребро]]
| |
| [[ml:വെള്ളി]]
| |
| [[mr:चांदी]]
| |
| [[ms:Perak]]
| |
| [[myv:Сия]]
| |
| [[nah:Iztāc teōcuitlatl]]
| |
| [[nds:Sülver]]
| |
| [[nl:Zilver]]
| |
| [[nn:Sølv]]
| |
| [[no:Sølv]]
| |
| [[nrm:Ergent]]
| |
| [[oc:Argent (metal)]]
| |
| [[pa:ਚਾਂਦੀ]]
| |
| [[pam:Pilak]]
| |
| [[pl:Srebro]]
| |
| [[pt:Prata]]
| |
| [[qu:Qullqi q'illay]]
| |
| [[ro:Argint]]
| |
| [[ru:Серебро]]
| |
| [[sa:रूप्यम्]]
| |
| [[scn:Argentu]]
| |
| [[sh:Srebro]]
| |
| [[simple:Silver]]
| |
| [[sk:Striebro]]
| |
| [[sl:Srebro]]
| |
| [[sq:Argjendi]]
| |
| [[sr:Сребро]]
| |
| [[sv:Silver]]
| |
| [[sw:Agenti (fedha)]]
| |
| [[ta:வெள்ளி (உலோகம்)]]
| |
| [[te:వెండి]]
| |
| [[tg:Нуқра]]
| |
| [[th:เงิน (โลหะ)]]
| |
| [[tl:Pilak]]
| |
| [[tr:Gümüş]]
| |
| [[tt:Kömeş]]
| |
| [[uk:Срібло]]
| |
| [[ur:چاندی]]
| |
| [[uz:Kumush]]
| |
| [[vec:Arxento]]
| |
| [[vi:Bạc]]
| |
| [[yi:זילבער]]
| |
| [[za:Ngaenz]]
| |
| [[zh:銀]]
| |
| [[zh-min-nan:Ag (goân-sò͘)]]
| |
| [[zh-yue:銀]]
| |
| [[zu:Isiliva]]
| |
Sølv (latin: argumentum) er det grundstof, som mange får overrakt på andenpladsen af podiet.Det blev fundet af den geniale kemiker B. S. Christiansen, som på et vildspor med Bubber, slog en af sine tænder ud og opdagede, at den var lavet af sølv.
Argumentum har det kemiske symbol Ag: Opkaldt efter A. G. Christiansen der altid vandt sit argument i en samtale.
Sølv er også giftigt for ikke svenskere da den kan forsage pølseforgiftning. A. G. Christiansen plejede at give folk med bedre argumenter en ham pølseforgiftning.
Egenskaber
Sølv er det aller mest sexede metal (bortset fra guld, men det er æder gudsaxme også bare hot!), som primært bliver brugt som-delfin føde, selvom de faktisk ikke synes det smager særligt godt. Dets lyse farve skyldes metallets gode evne til at kaste med lys (det har faktisk vundet OL i lyskast). Sølv indtager også rekorden blandt alle metaller i både hækkeløb og symbolsk slagtning af duer på Strøget.
Sølv reagerer ikke med noget som helst, fordi det ikke kan lide andre grundstoffer særligt godt, men sådan har det ikke altid været; engang var sølv og guld gode venner, men så begyndte guld at blære sig med sin nye chick han havde fundet i en natclub som i øvrigt er lukket.
Sølv angribes af atmosfærisk luft. Dette gør sølv mat, og holder fremstillingen af Brasso i live.
Anvendelse
Sølv anvendes primært til industrielle formål, og bruges i fremstillingsindustien til:
Grundet sølvs relativt gode ledningsevne, bruges det også i højttalere, men grundet den relativt hurtige erodering, kan disse højttalere kun anvendes steder, hvor der ikke forekommer atmosfærisk luft.
Sølvnoter
- ↑ Altså ham som kommer lige efter den sidste vinder.